Denne wiki handler om  

psykologierWikien består af 76 sider - primært med litteraturhenvisninger

Psykologi står i flertal, fordi ambitionen er at tegne et billede af den mangfoldighed, som præger psykologi som som fag og videnskab.

Psykologi består af mange skoler, retninger, discipliner og traditioner.

I artiklen om psykologi i "den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi" står der:

"Der findes ingen officielt vedtaget klassifikation af psykologiens fagområder eller discipliner, hvilket også er vanskeligt, da mange områder griber ind i hinanden eller behandler samme temaer fra forskellige synsvinkler. For så vidt kunne der være lige så mange fagområder, som der findes menneskelige aktiviteter". 

Artiklen nævner "seks hovedområder" suppleret med et antal mindre discipliner som de gængse i Danmark:

Almenpsykologi:

1) Kognitionspsykologi 

2) Personlighedspsykologi og socialpsykologi 

3) Udviklingspsykologi 

Anvendt psykologi:

4) Arbejdspsykologi

5) Pædagogisk psykologi

6) Klinisk psykologi

Herudover nævnes en række mindre discipliner og professioner.

Her er de cirka 70 psykologi-kategorier, som jeg har fundet i den dansksprogede faglitteratur og på universiteternes hjemmesiders oplysninger om Danske psykologiprofessorer  

1. Adfærdspsykologi (bruges fx af Hans Vejleskov i Løw og Svejgaard 2002, side 272 og Anne Maj Nielsen og Peter Berliner i Koester og Frandsen 2005 om behavioristisk psykologi, Ole Schultz Larsen 1998 )
2. Akademisk psykologi (bruges fx af Søren Villert i Løw og Svejgaard 2002, side 24)
3. Almenpsykologi (som i følge KB Madsen 1980 omfatter bl.a. personlighedspsykologi, læreprocessens psykologi og motivationspsykologi)
4. Analytisk psykologi (CG Jung 1942, Karpatschof og Katzenelson 2011, side 209-219, Ole Schultz Larsen 1998 )
5. Antropologisk psykologi (Karpatschof og Katzenelson 2011, side 339)
6. Anvendt psykologi (KB Madsen 1980, Martin Levander 1998, Lenneer-Axelson og Thylefors 1991, Koester og Frandsen 2005)
7. Arbejdspsykologi  (Eggert Petersen og Knud-Erik Sabro 1984, Børge Lorentzen i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 197-207, Lenneer-Axelson og Thylefors 1991, Lise Knudsen og Lars Paludan-Müller i Koester og Frandsen 2005 , kapitel 11)
8. Associationspsykologi (bruges af Søren Villert i Løw og Svejgaard 2002, side 24 og i Anne-Lise Christensen 1979, side 47, Anders Gade i Koester og Frandsen 2005, side 135)
9. Barndomspsykologi (Dion Sommer fx i Tom Richie 2005). Også kaldet børnepsykologi, som i følge KB Madsen 1974 en del af udviklingspsykologien
10. Behavioristisk psykologi (Karpatschof og Katzenelson 2011, fx side 247-268, Mange, fx Anne Maj Nielsen og Peter Berliner i Koester og Frandsen 2005, Ole Schultz Larsen 1998 og KB Madsen 1980, side 21, bruger ordet "behaviorisme" 
11. Community psykologi, også kaldet samfundspsykologi eller økologisk psykologi (Peter Berliner i Koester og Frandsen 2005, side 796) 
12. Differentialpsykologi (KB Madsen 1980 kalder det differentiel psykologi,Martin Levander 1998, side 231, Larousse 1965 )
13. Diskurspsykologi (Svend Brinkmann i Karpatschof og Katzenelson 2011. side 412)
14. Dybdepsykologien (i følge KB Madsen 1980 side 20 et andet ord for psykoanalyse. Preben Bertelsen bruger ordet om CG Jungs psykologi i Koester og Frandsen 2005 i kapitlet om personlighedspsykologi, side 306. Ole Schultz Larsen 1998 har Sigfried Elhardts bog fra 1990 om dybdepsykologi på litteraturlisten)
15. Dynamisk psykologi (titlen på en bog fra 1960 af Edgar Tranekær Rasmussen. Kilde: Løw og Svejgaard 2002, side 43)
16. Dyrepsykologi - studere dyrs adfærd - også kaldet etologi, hvis det foregår i dyrenes naturlige miljø (kilde: Finn Abrahamowitz 2001)
17. Eksistentialistisk psykologi - i følge Finn Abrahamowitz 2001 den europæiske version af humanistisk psykologi. Andre kalder det eksistentiel psykologi:
1. Eksistentiel psykologi (Bo Jacobsen i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 123-139, som skrev en bog om emnet i 1998, Ole Schultz Larsen 1998. Karen Schultz 2000 kalder det også eksistenspsykologi, Bjarne Jacobsen 2012 som også kalder det eksistensens psykologi)
18. Eksperimentalpsykologi (Karpatschof og Katzenelson 2011, side 856). Andre kalder det eksperimentel psykologi:
1. Eksperimentel psykologi (Alice Theilgaard i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 25-36)
19. Erhvervspsykologi (en hel serie på forlaget Dansk Psykologisk Forlag. Må betragtes som anvendt psykologi og omfatte arbejdspsykologi og organisationspsykologi)
20. Eupsykologi - Maslows begreb for en psykologi for det sunde sind (kilde: Finn Abrahamowitz 2001)
21. Evolutionspsykologi (Boje Katzelnelson i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 348-370, Ole Schultz Larsen 2012 )
22. Fysiologisk psykologi (se Thomas Nielsen 2006)
23. Fænomenologisk psykologi (Zahavi og Grünbaum i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 85-100 og Bo Jacobsen, Karpatschof og Katzenelson 2011, side 101-108)
24. Gerontopsykologi (Lars Larsen 2007) 
25. Gestaltpsykologi (Bjarne Sode Funch i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 61-84, Ole Schultz Larsen 1998 )
26. Gruppepsykologi (Stig Kjerulf 1973 og Arne Sjølund 1965 )
27. Humanistisk psykologi (Bo Jacobsen i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 109-122, Ole Schultz Larsen 1998 )
28. Idrætspsykologi (Reinhardt Stelter i Koester og Frandsen 2005 , kapitel 9) 
29. Informationspsykologi (Michael May i  Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 219-224)
30. Klinisk psykologi  (fx Anne-Lise Christensen 1979, i følge KB Madsen 1980 en psykologiprofession indenfor anvendt psykologi )
31. Kognitionspsykologi (Nørby et al i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 284-318, Genter og Knirkholt Jensen 2000)
32. Kognitiv psykologi (Ole Schultz Larsen 1998, Genter og Knirkholt Jensen 2000)
1. kognitiv neuropsykologi: se neuropsykologi 
33. Komparativ psykologi (Henrik Høgh Olesen i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 371) 
34. Kritisk psykologi (KB Madsen 1980, Ole V. Rasmussen i Tom Richie 2005, Esben Jerlang 1990 )
35. Kulturhistorisk psykologi (Seth Chaiklin i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 319-347)
36. kulturkritisk psykologi (Carsten Rene Jørgensen i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 724)
37. Kulturpsykologi (fx Peter Elsass i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 269-279, Peter Berliner i Koester og Frandsen 2005 )
38. Kunstpsykologi (Karpatschof og Katzenelson 2011, side 83)
39. Ledelsespsykologi (Lise Knudsen og Lars Paludan-Müller i Koester og Frandsen 2005 , kapitel 11) 
40. Luftfartspsykologi (eng: aviation psychology) omtalt i tekst om kognitionspsykologi
41. Læringspsykologi (Anne Maj Nielsen og Peter Berliner i Koester og Frandsen 2005 (kapitel 3) ,Ole Schultz Larsen 1998 og Martin Levander 1998 kalder det indlæringspsykologi. KB Madsen 1980 kalder det læreprocespsykologi)
42. Massepsykologi - . brugt af Freud og i tysksproget litteratur for socialpsykologi 
43. Mediepsykologi (fx Peter Allingham i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 280-290, Finn Abrahamowitz 2001 side 154)
44. Medicinsk psykologi
45. Militærpsykologi (KB Madsen 1980 anfører dette som en profession inden for anvendt psykologi på linje med klinisk psykologi) 
46. Narrativ psykologi (Karpatschof og Katzenelson 2011, side 609, Flemming Andersen i Tom Richie 2005 )
47. Narativitetspsykologi - gren af personlighedspsykologien, repræsenteret ved Dan P. McAdams
48. Neuropsykologi (fx Anne-Lise Christensen 1979, også i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 175-183, Karpatschof og Katzenelson 2011 , side 864, Ole Schultz Larsen 2010, Anders gade og Palle Møller Pedersen i Koester og Frandsen 2005, kapitel 7)
1. Habekost og Overgaard er begge professorer i kognitiv neuropsykologi. Se Danske psykologiprofessorer  
49. Organisationspsykologi (Edgar Schein 1990, Karin Borg og Nicolaj Lunøe i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 208-218, Lise Knudsen og Lars Paludan-Müller i Koester og Frandsen 2005 , kapitel 11)
50. Perceptionspsykologi (fx Martin Levander 1998, side 243, Finn Abrahamowitz 2001, side 198, Moustgaard var professor PP: Danske psykologiprofessorer )
51. Personlighedspsykologi  (fx Ole Schultz Larsen 2012, Preben Bertelsen i Koester og Frandsen 2005, kapitel 5)
52. Positiv psykologi (Bo Jacobsen i Karpatschof og Katzenelson 2011, side 140-152, Jørgen Lyhne og Hans Henrik Knoop 2008)
53. Psykoanalytisk psykologi (Ole Andkjær Olsen i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 37)
54. Pædagogisk psykologi (fx Bo Jacobsen i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 225-232, Peter Berliner og Anne Maj Nielsen i Koester og Frandsen 2005, kapitel 10)
55. Religionspsykologi (Troels Nørager i Koester og Frandsen 2005 , kapitel 825,KE Bugge og Reimar Jensen udgav en bog om dette på forlaget Gyldendal. Kilde: KB Madsen 1980)
56. Samfundspsykologi (i følge Peter Berliner et andet ord for "Community Psykologi, Koester og Frandsen 2005, side 796) 
57. Selvpsykologi (Karpatschof og Katzenelson 2011, side 868)
58. Socialpsykologi  (Karpatschof og Katzenelson 2011, Martin Levander 1998,, Steen Visholm i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, Leon Mann 1969, Arne Sjølund 1965, Gunnar Hjelholt 1968, Ole Schultz Larsen 2012, Rolf Kuschel og Per Scultz Jørgensen i Koester og Frandsen 2005, kapitel 6)
59. Sprogpsykologi (Peter Herriot udgav en bog om dette på forlaget Gyldendal. Kilde: KB Madsen 1980)
60. Sundhedspsykologi (Thomas Nielsen 2006 , Peter Elsass 1992 og Poulsen og Borg i Lunn Rosenberg og Thielst 1990, side 184-196, Thomas Nielsen i Koester og Frandsen 2005, kapitel 8) 
61. Teoretisk psykologi (KB Madsen 1980, side 16)
62. Tilværelsespsykologi (Preben Bertelsen 2013. Kilde: http://pure.au.dk/portal/da/publications/tilvaerelsespsykologi(2df7e07c-71bc-45ff-b334-ab38e10c3d00).html) 
63. Transkulturel psykologi (Peter Berliner i Koester og Frandsen 2005, kapitel 14, som også bruger udtrykket "den tværkulturelle psykologi" og "interkulturel" psykologi)
64. Transpersonlig psykologi (Karpatschof og Katzenelson 2011, side 870)
65. Traumepsykologi (Karpatschof og Katzenelson 2011, side 720)
66. Udviklingspsykologi (Esben Jerlang 1990, Arne Poulsen i Koester og Frandsen 2005 (kapitel 4), KB Madsen 1980, Martin Levander 1998, s.177, Karpatschof og Katzenelson 2011, side 871, Ole Schultz Larsen 2012)
67. Ungdomspsykologi (Paul Jørgensen redigerede et to-binds værk om dette, som blev udgivet i 1970'erne på forlaget Gyldendal. Kilde: KB Madsen 1980)
68. Videnskabelig psykologi (fx Koester og Frandsen 2005), som bruges som betegnelse for akademisk, teoretisk og forskningsbaseret psykologi. Psykologi som videnskab.
69. Vidnepsykologi (Finn Abrahamowitz 2001, side 288)
70. Økologisk psykologi (Finn Abrahamowitz 2001, side 300, Peter Berliner i Koester og Frandsen 2005, side 796)

Se også wikipedias bud på en oversigt over discipliner og skoledannelse: http://da.wikipedia.org/wiki/Psykologi

Alle de nævnte begreber kan bruges som søgeord for videre studier.

Se psykologi-begreberne i den engelsksprogede litteratur her: Amerikanske psykologier):

Læs også om psykoterapi og psykiatri.

 besøg siden 21. december 2014